Om Ecooter.dk

Vores mission er at give travle danskere et grønt og praktisk alternativ til bil nummer to.

Det kan være svært at få en travl hverdag til at hænge sammen med kun én bil. Derfor overvejer mange danske familier at anskaffe sig bil nummer to.
Men det kan være en stor udgift. Både for dig og for miljøet.

En cykel er selvfølgelig billigere og grønnere end en bil. Men har du mere end 10-15 kilometer til arbejde kan det være en anstrengende og tidskrævende fornøjelse.

Her kan en elektrisk scooter fra ECOOTER måske være den perfekte løsning.

Den er nemlig billigere og grønnere end en bil og mere praktisk end en cykel.

Med en elektrisk scooter fra ECOOTER kommer du støjsvagt, røgfrit og billigt fra A til B. Om du vælger en elscooter 30, en elscooter 45 eller en af vores hurtigere modeller, der kan køre op til 115 km/t, kan du altid være sikker på, at den kan starte, når du skal på arbejde klokken 5 om morgenen i 2 graders frost.

Historien om Ecooter.dk

Morten Petersen er manden, der har fået ECOOTER til Danmark. Han har mere end 15 års erfaring fra den danske scooterbranche, og har blandt andet haft eget værksted og drevet en webshop.

Han ønskede at komme væk fra de støjende, osende og miljøskadende benzinscootere. Han ville finde et alternativ, der ikke bare var mindre larmende, ildelugtende og dårlig for miljøet. Det skulle også være noget, som almindelige danskere kunne betale for. Og noget man kunne stole på selv i frostgrader og regnvejr.

Svaret var en elektrisk scooter.

Derfor tog han til Kina for at finde den bedste elektriske scooter på markedet. Da han var færdig med sin søgen, fandt han frem til ECOOTER. Den levede op til alle hans krav og mere til:

  • Den havde de bedste køreegenskaber på grund af en kraftig centermotor.
  • Den helt rigtige størrelse til nordeuropæere.
  • Den kom både som elscooter 30, elscooter 45 og i en hurtig MC-model.
  • Og så var den pålidelig selv i det hårde danske vintervejr.

Så i 2019 startede han Ecooter.dk, der er officiel importør af ECOOTER i Danmark.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe til os på telefon: 0045-53832764.
Skrive til os i nedstående formular eller kontakte os via Messenger her Facebook-messenger.
Så kontakter vi dig.